Kr 35.000,- til Newlives

Jeres donation har gjort en ALTAFGØRENDE forskel for NEWLIVES. Intet mindre.

Alene p.g.a. selve donationen fik vi i 2013 oprettet et selvstændigt CVR nummer, lavet vedtægter og gjort NEWLIVES til en NGO. En NGO er vi fortsat i dag og vi er ca 12 medlemmer, der arbejder frivilligt.

Vi har spinklet og sparet og kun benyttet midler fra jeres flotte donation, når der kom udgifter relateret til opgaven med bekæmpelse af kvindehandel og prostitution. Vi har cirka en 1/3 af beløbet fra donationen tilbage i vores kasse. Vi kan klare os til og med 2018, så er vi konkurs.

Så vi har overlevet i mange år takket være Soroptimisterne.

Hvad er jeres donation gået til indtil videre:

2014:

Det år lavede vi et internationalt site til information om kvindehandel i EU. Dette ligger på www.trafficking.eu Det er et informationssite om trafficking.

Derudover lavede vi oplæg til og fik koordineret en såkaldt "Flash mob", hvor ca 100 korsangere stillede sig op og sang på Fisketorvet om menneskehandel. Se link: https://www.trafficking.eu/flash-mob-in-copenhagen

Midler fra Soroptimisterne gik til fremstilling/oprettelse af site og drift af sitet hvert år siden da. Ingen midler gik til selve flash mob.

2015:

Det år lavede vi i alt fem plakater. Tre plakater om prostitution, én om sugardating og én om trafficking. Se linket her, hvor du kan downloade alle seks plakater i PDF. http://newlives.dk/da/side-5/females-for-sale/

Midler fra Soroptimisterne gik til fremstilling og tryk af plakaterne, hvoraf flere blev uddelt og hængt op i Storkøbenhavn på caféer m.v.

2016:

Det år lavede vi en lille film om prostitution og skadevirkningerne heraf. Det hele lagde vi op på et site, der hedder www.bordellet.dk Tjek linket og se filmen.

Filmen blev lanceret d. 18. oktober 2016, hvor vi over to omgange har afholdt et foredrag for mere end 350 mennesker med en dansk tidligere prostitueret, Marlene, der har været i branchen i mere end 30 år. Dertil kom en eks-politimand, Erik, der har bekæmpet kvindehandel i mere end 12 år...og så kom jeg ind som forretningsmanden.

2017:

I år har NEWLIVES været inviteret af Udenrigsministeriet for at komme med vores bidrag til den snart kommende handleplan mod menneskehandel. Desuden har vi være inviteret ind hos Servicestyrelsen for at bistå med input til, hvad staten skal gøre for at støtte indsatsen mod prostitution. EU parlamentet har kontaktet os og vi er nu blevet såkaldt "ekstern specialist" indenfor terminologien menneskehandel.

Vi har ligget stille med kampagnerne i år og ikke lavet kampagne.

Indenfor de sidste fire måneder har NEWLIVES haft fire succeshistorier med vores coaching af kvinderne:

• En Nigeriansk kvinde (tidligere tvunget ud i gadeprostitution, men med EU opholdstilladelse) fik vi i hendes første rigtige job. Hun kan nu etablere sig i Danmark og er meget glad.

• En (tidl. handlet) Thailandsk kvinde og hendes barn har vi lavet en såkaldt "IOM business plan" med foranlediget af ønske fra Center Mod Menneskehandel. Hun er nu hjemsendt med en fremtid foran sig støttet af IOM på baggrund af NEWLIVES plan´, der indeholder konceptet for hendes fremtid og hvad hun skal gøre.

• En yngre dansk kvinde på 25 år har siden hendes møde med NEWLIVES ladet sig skille, fået tilmeldt sig og er faktisk kommet ind på et studie i Sverige. Hun er så glad.

• En kvinde på 40 og med 12 år i prostitution er nu efter møde med en NEWLIVES coach begyndt at tro på sig selv. Hun er glad, men stadig skrøbelig og traumatiseret. Men hun har fået afklaret med NEWLIVES hendes kompetencer og har fået flere hjemmeopgaver, som hun arbejder videre med. Hun er stadig i proces.

• En rumænsk kvinde kommer til straks i det nye år.

Vi benytter Soroptimisternes donation primært til vores vidensdeling om meneskehandel og prostitution ved vore kampagner. Donationen går til drift af NEWLIVES d.v.s. abonnementer for disse fire hjemmesider - se nedenfor, samt en tilhørende Vimeo-database til filmene.

Hjemmesiderne er vigtige, da samlet set et trecifret antal tusinder af mennesker kommer ind på disse sites hvert år. Især to af vore sites www.humantrafficking.dk og www.trafficking.eu , som Soroptimisternes donation går til drift af bruges af mange danskere, både studerende, politielever, socialrådgivere og filmselskaber som der igennem kontakter os for interviews, rådgivning ifb.m. skoleprojekter o.s.v.

2018:

Planen for det kommende år er at få beskrevet og trykt manualer til vore syv forskellige empowerment-værktøjer både på dansk og på engelsk, således at vi kan give disse værktøjer væk til andre NGO, der hjælper i kampen mod kvindehandel.

Dertil kommer en kampagne her i foråret, idet ovennævnte eksprostitueret, ekspolitimand og NEWLIVES udgiver en bog om prostitution og politiarbejde samt NEWLIVES virke. (Der er ikke gået midler fra Soroptimisterne til denne bog.).

I alt 2.000,- kr (på fire år) er gået til vand og sandwiches til vore frivillige ifb.m. projekter - så vi sparer. Vores fundraising har aldrig fungeret, så jeres donation har været altafgørende.

Vi drømmer fortsat om, en dag at kunne få etableret os med en fast daglig aflønnet leder af NEWLIVES, så vi kan komme videre.

Hvis I en dag i 2018 vil have de tre foredragsholdere fra København d.v.s. den eksprostituerede, ekspolitimanden og forretningsmanden på besøg til et to timers arrangement, så tror jeg godt, vi kan få stablet dette på benene.

Jeg ønsker dig og dine i Soroptimisterne en god jul og håber, at du vil fremsætte lidt fortælling om NEWLIVEs og vores virke efter vi har modtaget jeres fine donation.

Hilsen

Jakob

NEWLIVES Coach

www.newlives.dk

www.humantrafficking.dk

www.trafficking.eu

www.bordellet.dk

Baglandet i Vejle modtager kr. 7.000 som støtte til at skabe deres eget bagland

Vii er ydmyge og stolte over det arbejde I yder i Baglandet, så unge, der har været anbragt, kan få hjælp og støtte til at skabe deres eget bagland”,

sagde Evabeth Mønster i forbindelse med overrækkelsen af SI Vejles donation til Svend Bladt fra Baglandet.

 

 Soroptimisterne i Vejle arbejder for at forbedre kvinder og børns livsvilkår. Derfor var det med stor glæde at klubben kunne overrække en gave til Baglandet på 7.000 kr., som en anderkendelse for deres arbejdet for at skabe netværk for unge, der har været anbragt.

”Når vi selv har haft en barndom og ungdom med stor hjælp og støtte fra vores forældre og familien, er det svært at sætte sig ind i de unges situation, som ikke har denne opbakning fra familien. Derfor sætter vi stor pris på det arbejde Baglandet yder. Medarbejderne har selv oplevet at være anbragt og derfor kender de på egen krop, de unges situation og de afsavn de har oplevet”, fortæller SI Vejles præsident Evabeth Mønster.

Soroptimisterne håber, at Baglandet forsat kan eksistere som et mødested med plads til livets glæder og udfordringer. Det er vigtigt at Vejle har et socialt netværk, som hjælper vores unge og støtter dem i at få et godt liv.